Medlem af Lærerstuderendes Landskreds

Vi ved, at din situation ændrer sig løbende. Derfor har du mulighed for selv at opdatere dit medlemskab.

Tilmeld dit kontingent til Betalingsservice, giv os besked, hvis du flytter eller skifter uddannelsessted. Og fortæl os, hvilken kreds du skal overflyttes til, når du er ved at være færdig. Det hjælper os med at give dig den bedste service.

Opdatér dine oplysninger ved at klikke dig rundt i menuen til venstre.

Fandt du ikke det, du søgte?

Du er altid velkommen til at kontakte vores sekretariat, på tlf. 33 93 94 24 eller mail: ll@llnet.dk.

Derfor skal du vælge Lærerstuderendes Landskreds

Lærerstuderendes Landskreds er din landsdækkende studieorganisation. Som medlem bliver du en del af et fællesskab med godt 6000 andre lærerstuderende.

I Lærerstuderendes Landskreds kæmper vi for at skabe den bedste læreruddannelse. Vi gør et stort stykke arbejde for at repræsentere dig som lærerstuderende over for politikere og ledelserne på landets læreruddannelsessteder.

Vi er selv lærerstuderende og fungerer som dit talerør på dit uddannelsessted, i medierne og på Christiansborg. Her deltager vi i debatter, hvor vi inddrager vores medlemmers holdninger til uddannelsen og fremsætter de problemstillinger, vi oplever som studerende.

Lærerstuderendes Landskreds er også din faglige støtte, hvis du kommer ud i problemer i løbet af din studietid. Vi arbejder for at skabe et godt studiemiljø på dit uddannelsessted, og vi tilbyder dig en række attraktive medlemsfordele, som du kan få glæde af både under og efter din studietid.

Som medlem har du mulighed for at give din mening til kende via din bestyrelsesrepræsentant eller på årsmødet. Du er også altid velkommen til at kontakte Lærerstuderendes Landskreds’ sekretariat på tlf. 33 93 94 24 eller mail: ll@llnet.dk.