Bidrag til dit studiemiljø

Dit kontingent er med til at finansiere lokale aktiviteter

15 % af dit kontingent går tilbage til din lokale LL-klub, som kan bruge pengene på lige præcis det, I har brug for på jeres uddannelsessted. Det kan være alt fra en fed fest og spændende debatarrangementer til et nyt bordfodbold-bord eller et musikanlæg til fredagsbaren.

På den måde bidrager du som medlem af Lærerstuderendes Landskreds til, at din lokale LL-klub kan hjælpe dig med at skabe et fedt studiemiljø.

Har du en god idé?

Hvis du selv har en god idé til, hvad der kan forbedre studiemiljøet på dit uddannelsessted, kan du søge økonomisk støtte via Lærerstuderendes Landskreds' aktivitetspulje.

Download ansøgningsskema og læs om retningslinjerne for at søge aktivitetspuljen her.