Vi repræsenterer dig

Lærerstuderendes Landskreds varetager dine interesser og kæmper for den bedste læreruddannelse

I Lærerstuderendes Landskreds gør vi et stort stykke arbejde for at repræsentere dig som lærerstuderende overfor politikere og ledelserne på landets læreruddannelsessteder.

Vi er selv lærerstuderende og fungerer som dit talerør på dit uddannelsessted, i medierne og på Christiansborg. Her deltager vi i debatter, hvor vi inddrager vores medlemmers holdninger til uddannelsen og fremsætter de problemstillinger, vi oplever som studerende.

Som medlem har du mulighed for at give din mening til kende via din bestyrelsesrepræsentant eller på årsmødet. Du er også altid velkommen til at kontakte Lærerstuderendes Landskreds’ sekretariat på mail: ll@llnet.dk.