Nyheder

11 råd til bacheloropgaven

21. februar 2017

Læs 11 gode råd til bachelorprojektet fra vinderen af årets bacheloropgave 2016 

Om lidt skal flere fjerdeårsstuderende på lærerstudiet til at skrive deres bacheloropgave. Derfor har vi allieret os med en af vinderne af årets bacheloropgave 2016, Agnethe Sehested Olsen, for at høre hendes råd til en god proces med bachelorprojektet. Det kom der 11 gode råd ud af:

1. Kom hurtigt i gang.

2. Vælg et emne/en problemstilling, som du undrer dig over eller synes er særligt spændende.

3. Lav et mindmap over emnet. Hvilke potentialer har emnet? Løbende kan du altid skrive til på mindmappen, når du får gode idéer.

4. Brug dine bachelorvejledere, studiekammerater m.m. De har masser af viden, som du muligvis kan gøre brug af.

5. Hav styr på din empiri. Find gerne mere empiri end for lidt. Du kan altid sortere i din empiri og vælge det til, som du finder væsentligt for din opgave.

6. Vis, at du kan anvende teorien.

7. Fortæl en anden person om dit projekt. Når du skal forklare det for andre, så bliver du nødt til at forklare det med dine egne ord. Det skærper din formidling.

8. Anvend metakommunikation - fortæl læseren, hvad formålet er med opgave, hvad der skal læses, og hvad der lige er blevet læst. Det giver opgaven en rød tråd.

9. Hold pauser fra opgaveskrivningen. Jeg har tit fået gode idéer til min opgave, når jeg har holdt en velfortjent pause.

10. Hav en detaljeret litteraturliste og husk at anvende din litteratur i opgaven!

11. Bliv færdig med opgaven i god tid, så du kan nå at læse korrektur på den.

Vi siger tak for hjælpen til Agnethe Sehested Olsen, og hvis du har lyst til at vide mere om hendes bacheloropgave, kan du læse mere om den her