Nyheder

Den Store Bagedyst - Esbjerg-style

12. juni 2017

I starten af maj kunne lærerstuderende i Esbjerg deltage i Den Store Bagedyst. Arrangementet var arrangeret af den lokale LL-klub, og dagen var en stor succes.

Fire hold dystede mod hinanden i kampen om at lave de lækreste kager, og både studerende og undervisere var mødt op for at deltage i dysten.

Bagedysten bestod af to dele. Hvert hold skulle medbringe en hjemmebagt klassenstime-kage. Deltagerne mødte op med blandt andet spinatkager og en kæmpe træstamme, og dommernes begejstring over holdenes kreativitet var stor.

Anden del af dysten gik ud på, at holdene skulle have en hemmelig udfordring; der viste sig at være en æbletærte! Og der var pres på deltagerne, da de modtog deres udfordring. Holdene måtte nemlig selv vurdere både hvor meget kanel, der skal til for at kreere den fuldkomne æbletærte, og hvor lang tid den skal bage for at blive helt perfekt. Stemning var dog i top og alle hold leverede hver deres pragteksemplar af en lækker æbletærte.

Alle deltagere havde en festlig dag, der blev rundet af med at kåre vinderholdet – Tillykke til Katrine og Pia med sejren! Katrine og Pia havde medbragt en beundringsværdig flagkage til klassentimeudfordringen.

LL-klubben i Esbejrg takker for det flotte fremmøde og glæder sig til igen at arrangere Den Store Bagedyst til næste år. Klubben lægger vægt på at vise de studerende, at de, udover at være problemknusere, også prioriterer studiemiljøet og det sociale sammenhold på uddannelsen højt.