Nyheder

Det faglige input: Intelligent medborgerskab kræver, at vi behersker matematikken

17. december 2015

Den internationalt anerkendte amerikanske professor i matematikkens didaktik, Jeremy Kilpatrick, besøgte i august DPU, Aarhus Universitet. Asterisk satte ham stævne for at få kastet lys over, hvilken rolle matematik bør spille i uddannelsessystemet i dag. Ifølge Jeremy Kilpatrick er det vigtigere end nogensinde, at vi kan vores matematik: Hvis vi ikke behersker den, vil den beherske den os.

Flere timer i matematik var et af slagnumrene i skolereformen. Men hvad skal vi egentlig med alle de matematiktimer, når lommeregnere og regneark klarer tallene for os, og vi finder vej med smartphones. Kan vi ikke bare slå vores egen hjerne fra og stole på computerkraften? Nej, tværtimod, mener Jeremy Kilpatrick. At vi forstår og kan håndtere matematiske begreber er intet mindre end en forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund.

Hvilken rolle bør matematik spille i uddannelsessystemet og i dannelsen af den enkelte?

- Matematik udstyrer skoleelever med nogle basale færdigheder, som de får brug for som voksne. Hvis matematikundervisningen er blevet grebet rigtigt an, vil den også kunne udstyre eleverne med evnen til at forholde sig reflekteret til begreber som kvantitet og form. Disse kompetencer er et adelsmærke på den dannede borger. Elever bør derfor lære matematik hele vejen op gennem skolen, uanset hvilken professionel karrieresti de vælger at slå ind på.

Matematik har mindst to funktioner i forhold til uddannelse. Den ene er meget praktisk og handler om at lære dig at overleve i denne verden. Hvis du ikke kan estimere, hvad en handel vil koste dig, eller vurdere, hvad du betaler i renter på et lån, eller gennemskue, hvad regeringen foretager sig med dine penge, og hvis du ikke kan operere med tal, geometriske figurer eller andre begreber til at angive mål med, vil du ikke være i stand til at fungere i det moderne samfund. Det er altså matematikkens ene funktion. At gøre dig til en intelligent borger, der kan fungere i et samfund, der gør brug af en masse matematik overalt. At du har en idé om, hvad det betyder, når medierne fortæller dig, at sandsynligheden for regn er 0,4. At du er i stand til at ræsonnere over kvantitet.

Den anden funktion er mindre generel, men desto vigtigere for mennesker, der søger arbejde i professioner, der gør brug af matematik. De vil få brug for en mere avanceret forståelse af matematik. De forventes måske at kunne løse ligninger eller udforme forskellige geometriske konstruktioner som en del af jobbet. Der er mange professioner i det moderne teknologibårne samfund – ingeniører og it-udviklere er de indlysende eksempler, men det omfatter dybest set alle, der gør brug af kvantitative data, sandsynlighed, statistik, geometri eller algebra.

De færreste bliver uddannede matematikere, men mange vil gå ind i disse professioner, hvor matematik bliver brugt, og det er positivt, at så mange som muligt gør det. Det er vigtigt, vi fortsætter med at højne gennemsnitsniveauet for matematisk forståelse i befolkningen. Hvis vi ønsker et velfungerende demokratisk samfund, må vi prøve at uddanne alle til at kunne forstå begreber, der involverer kvantitative ræsonnementer – så vælgerne kan forstå hvad, de bliver bedt om at vælge imellem, når politikerne f.eks. diskuterer, hvor stor den offentlige vækst skal være.

Læs hele artiklen i Magasinet Asterisk 

Følg med i aktuelle debatter om uddannelse og pædagogik. Lærerstuderendes Landskreds har indgået et samarbejde med Magasinet Asterisk, som stiller skarpt på den nyeste forskning om skolen.