Nyheder

Det faglige input: Lige børn lærer skidt

16. juni 2015

Engang handlede lighed i uddannelse om at løfte arbejderklassen. I dag er fokus flyttet til individets potentiale. Folkeskolens nye nationale mål understreger, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Det kræver øget differentiering og fokus på den enkelte elevs potentiale. Er det fair at behandle børn forskelligt, hvis det giver større lighed, eller skaber det nye vindere og tabere?

Ny lokal ulighed?

Om den nye folkeskole virkelig formår at gøre elevernes baggrund mindre udslagsgivende for deres fremtidsudsigter, tør ingen spå om for nuværende.

- Det er et empirisk spørgsmål! Idealet er, at de nye undervisningsformer og den målstyrede didaktik vil slå igennem, men hvad der opstår af ikke-intenderede effekter, kan vi først vide, når der er gået et stykke tid, og vi har undersøgt det,” siger Jens Rasmussen, professor ved DPU og forsker i folkeskolens og læreruddannelsens udvikling.

Justine Grønbæk Pors, som er adjunkt fra CBS og forsker i skolepolitik og skoleledelse, peger på, at den fleksible og åbne skole ved sine tilbud om nye læringsformer kan skabe mere lighed, men også skabe ulighed på grund af lokale forhold:

- Uden at jeg har forsket systematisk i det, kan jeg se tegn på, at nogle kommuner er bedre rustet til reformens nye virkelighed end andre. Det handler om ressourcer og netværkskompetencer i kommunerne og ude på skolerne, hvor der skal skabes stærke partnerskaber. Det kan betyde, at der opstår forskelle i kvaliteten af kommunernes skolesystemer og dermed potentielt nye former for ulighed, mener hun.

 - I sidste ende er den omsiggribende individualisering en fornægtelse af samfundet,” mener Rasmus Willig, lektor ved RUC og forsker i moderne arbejdsliv, kritik og umyndiggørelsesprocesser.

- En lang række fænomener er strukturelle i karakter og kan derfor ikke løses gennem individuelle indsatser, ligesom de aldrig kan blive individets skyld eller ansvar. Og især når vi taler om ulighed, er det en fortrængning at se bort fra strukturer og fokusere på den enkelte. Konkurrencesamfundet producerer følelsen af utilstrækkelighed for de allerfleste. Det er indlejret i begrebet. Der er kun én, der kan ligge forrest i et kapløb, mener Rasmus Willig.

Ovenstående er et uddrag af en faglig artikel bragt i Magasinet Asterisk, som udgives af DPU. 

Læs hele artiklen her.