Nyheder

Masser af succes

17. marts 2016

Robusthed bliver i dag set som afgørende for læring i skolen, men der er ingen opskrift på at gøre skolebørn robuste. Hanne Knudsen, lektor på DPU, Aarhus Universitet, har undersøgt skolens indsats for at styrke selvtilliden hos elever med vanskeligheder.

Hvornår er vi robuste? Det er vi, når vi magter at møde livet med en bevidsthed om vores eget ansvar og en tro på, at det nok skal gå, selv når vi kommer i modvind. Det kræver selvtillid og selvværd – også i skolen, så eleverne får overskud til at lære. Og det bliver særlig tydeligt i forhold til elever, hvis inklusion i skolen er på spil, fortæller Hanne Knudsen, lektor på DPU, Aarhus Universitet.

Ingen entydig opskrift

Lærere, skoleledere, psykologer, pædagoger og de andre professionelle, der sidder med omkring bordet, når forældre inviteres til samtale om deres børns vanskeligheder, arbejder derfor hårdt for at styrke elevernes selvværd.

”Det bliver set som en afgørende forudsætning for elevers læring og deltagelse i fællesskabet, og skolerne gør i deres indsats for inklusion et kæmpe arbejde for at gøre eleverne robuste. Men det åbner samtidig for en række paradokser og skaber i sidste ende en praksis, der er uigennemskuelig for alle."

"Der er nemlig ingen entydig opskrift på, hvordan man gør et barn robust, og den pædagogiske praksis, skolerne folder ud for at skabe robusthed, risikerer at være skrøbelig,” siger Hanne Knudsen.

Den pointe er Hanne Knudsen kommet på sporet af i forskningsprojektet ’Inklusion og forældresamarbejde’, som hun sammen med Iram Khawaja, lektor på DPU, Aarhus Universitet, har udført for Undervisningsministeriet. Som led i projektet overværede DPU-forskerne forskellige former for samarbejde mellem skole og hjem i folkeskoler i tre danske kommuner. 

Skræddersyede succesoplevelser

I en af de cases, forskerne har analyseret, har skolen udtrykt bekymring i forhold til en elev, der ikke deltager i klassefællesskabet og kun sjældent rækker fingeren op i timerne. Der er tale om en dreng i 5. klasse, som går på skolens inklusionsbånd. Skolen ønsker, at han skal række fingeren op i timerne oftere – men ikke for at læreren kan være sikker på, at han er med fagligt.

”Nej, formålet er at styrke hans selvværd. Læreren skal, som hun siger, have mulighed for at give ham ’shine-tid’. Han skal have en succesoplevelse. Det er et mål, fordi han skal opleve, at han kan, og at han bliver anerkendt for at kunne. Og det skal han, fordi det ses som afgørende for hans inklusion, at hans selvværd styrkes,” fortæller Hanne Knudsen.

Drengen har meget svært ved at lære, og i samtalen diskuterer de professionelle derfor, hvordan man kan tilrettelægge situationer, hvor han kan række fingeren op − og svare rigtigt, når læreren spørger ham.

”De professionelle diskuterer under samtalen, hvordan man kan give eleven en succesoplevelse, uden at den bliver skræddersyet og dermed risikerer at blive gennemskuet af eleven selv og resten af klassen. Succesoplevelsen og lærerens anerkendelse skal nemlig helst være autentisk."

"Men hvordan skaber man strategisk en autentisk anerkendende situation? Det lyder godt med robusthed, men når man ser på den pædagogiske praksis, der skal skabe robustheden, er den både paradoksal og usikker,” siger Hanne Knudsen.

Læs hele artiklen i Magasinet Asterisk 

Følg med i aktuelle debatter om uddannelse og pædagogik. Lærerstuderendes Landskreds har indgået et samarbejde med Magasinet Asterisk, som stiller skarpt på den nyeste forskning om skolen.