Nyheder

Medlemskonkurrence på Facebook i næste uge!

17. februar 2017

Vind 2 billetter til et stort endagsseminar om co-teaching med den internationalt anerkendte forsker, professor Dr. Marilyn Friend.

I næste uge afholder Lærerstuderendes Landskreds i samarbejde med Hans Reitzels Forlag en stor Facebook-konkurrence om 1x2 billetter til et endagsseminar om co-teaching i en dansk pædagogisk kontekst. Vinderen kan derfor tage en ven eller studiekammerat med under armen til seminaret i Aarhus.

Seminaret fokuserer på, hvordan co-teaching kan være med til at fremme inkluderende læringsmiljøer i en dansk pædagogisk kontekst, og hvilke fordele og udfordringer en implementering vil have for de danske læringsinstitutioner.

Til seminaret vil du møde den internationalt anerkendte forsker Dr. Marylin Friend, som står bag en række bøger og forskningsprojekter om co-teaching og fungerer som rådgiver for New York State Educational Department.

Derudover vil du møde en række danske eksperter og fagpersoner, som dagligt beskæftiger sig med området. Dagen afsluttes med gratis frokost og perspektivering på dagens seminar i selskab af en række lektorer, deriblandt lektor, ph.d. Mette Molbek, fra professionshøjskolen VIA.

Læs hele programmet her

Sådan deltager du i konkurrencen!

For at være med i konkurrencen skal du være medlem af Lærerstuderendes Landskreds og svare rigtigt på spørgsmålet, som offentliggøres på Facebook mandag den 20. marts kl. 18.00. Konkurrencen slutter torsdag samme uge kl. 12.00, hvorefter en vinder vil blive udtrukket og kontaktet. Du kan finde svaret i vores mail, som vi sender fredag den 17. februar.

Hvis du ikke har fået e-mailen, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. Vinderen vil blive udtrukket senere samme uge.

Held og Lykke!