Nyheder

Tilmelding til årets Oktoberkursus åbner 1. september

1. september 2016

Torsdag den 1. september åbner tilmeldingen til Lærerstuderendes Landskreds årlige Oktoberkursus, som i år sætter fokus på dannelse i Folkeskolen. 

Fra torsdag den 1. september  åbner vi for tilmeldingen til årets Oktoberkursus, hvor temaet er: Dannelse i Folkeskolen.

Kurset vil være stærkt besøgt af de fremmeste eksperter og personer med fingeren på pulsen fra både forskerverdenen, organisationer og folkeskolen, som til dagligt beskæftiger sig med dannelse i folkeskolen i teori og praksis.  

Herudover vil der også komme repræsentanter fra interesseorganisationer tilknyttet Folkeskolen, som vil diskutere dannelse indbyrdes - og sammen med deltagerne. 

Du vil derfor få en rig mulighed for at høre nogle af de nyeste strømninger indenfor teori og praksis samt debattere dine tanker og idéer med de indbudte eksperter - og blive udfordret på egen selvforståelse.

Du kan se programmet på kursets hjemmeside: http://oktoberkursus.dk/.

Gratis for alle medlemmer

Kurset løber af stablen fra fredag den 28. oktober til søndag den 30. oktober ’16 - og er gratis for alle medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds. Kurset foregår på Læreruddannelsen i Jelling, og der vil være gratis kost og logi.

Tilmelding er åbent fra 1. september og sker ved at tilmelde dig her.

Senest tilmelding skal ske den 1. oktober ’16.