Undgå karensperioden i Danmarks Lærerforening

Få ret til konfliktstøtte og juridisk bistand som nyuddannet

Melder du dig ind i Lærerstuderendes Landskreds i løbet af de første ni måneder af dit studie, har du allerede som nyuddannet ret til konfliktstøtte og juridisk bistand fra Danmarks Lærerforening. Det skyldes, at du får overstået den obligatoriske periode med karantæne, imens du er studerende.

Venter du med at melde dig ind i Danmarks Lærerforening, til du er færdiguddannet, har du først ret til konfliktstøtte og juridisk bistand efter et års medlemskab.

Nåede du ikke at melde dig ind på første år?

Selvom du ikke når at melde dig ind i Lærerstuderendes Landskreds inden for fristen på ni måneder fra studiestart, kan du stadig nå at optjene anciennitet i Danmarks Lærerforening ved at være medlem af Lærerstuderendes Landskreds. Det betyder, at du kan få overstået karensperioden, mens du er studerende. Bemærk dog, at du ikke vil være sikret konfliktstøtte og juridisk bistand, hvis du får et studiejob inden for Danmarks Lærerforenings overenskomstområde.