Dit medlemsskab

Vi ved, at din situation som studerende ændrer sig løbende. Derfor har vi en bred vifte af tilbud og medlemsfordele til dig. Samtidig har du mulighed for selv at opdatere dit medlemskab.

Tilmeld dit kontingent til Betalingsservice, giv os besked, hvis du flytter eller skifter uddannelsessted. Det hjælper os med at give dig den bedste service.

Medlemsfordele

Dit medlemskab hos Lærerstuderendes Landskreds giver dig mange fordele og muligheder.

For os er det vigtigt, at du får en god tid på læreruddannelsen og bliver en hamrende dygtig lærer. Derfor har vi sørget for en række gode medlemsfordele til dig hos vores samarbejdspartnere.

Aktivitetspulje

Har du en god idé til, hvad der kan forbedre studiemiljøet på dit uddannelsessted, kan du søge økonomisk støtte via Lærerstuderendes Landskreds’ aktivitetspulje.

I Lærerstuderendes Landskreds (LL) mener vi, at studerendes initiativer på uddannelsesstederne er med til at skabe et godt studiemiljø. Det vil vi gerne bakke op om.

Karensperiode

Bliv medlem i Lærerstuderendes Landskreds og undgå den etårige karensperiode i Danmarks Lærerforening, når du står som færdiguddannet.

For at opnå ret til konfliktstøtte og juridisk bistand fra Danmarks Lærerforening skal du være meldt ind i Lærerstuderendes Landskreds (LL) inden for de første ni måneder af studiet eller have været medlem i ét år.

Snart færdig

Når du dimitterer, skal du overflyttes til din lokale kreds i Danmarks Lærerforening.

Som færdiguddannet lærer skal du ikke længere være medlem af Lærerstuderendes Landskreds. Du skal i stedet meldes ind i en af Danmark Lærerforenings lokale kredse. Det er her, du fremover vil kunne søge rådgivning om blandt andet løn- og ansættelsesforhold.

Meld flytning

Er du flyttet for nylig eller skal du flytte?

Medlemsservice får automatisk besked fra Folkeregistret, når du flytter. Der kan dog ske fejl. Vi anbefaler dig derfor at tjekke de oplysninger, vi har om dig.

Nyt uddannelsessted

Har du skiftet uddannelsessted?

Fortæl os, hvor du læser nu ved at klikke dig ind i vores medlemssystem.

Det er vigtigt, at vi ved, hvis du flytter til et andet uddannelsessted. Det gør det lettere for os at rådgive dig bedst muligt.

Udmeldelse

Din oplevelse som medlem er meget vigtig for os i Lærerstuderens Landskreds. Derfor er vi altid klar til at tage en snak om, hvad vi kunne have gjort anderledes, for at du ville have lyst til at forblive medlem hos os.

Ønsker du at melde dig ud af Lærerstuderendes Landskreds, skal du sende en mail til LLmail@dlf.org. I mailen skal du oplyse dit fulde navn og cpr-nummer.