Struktur

Struktur

Lærerstuderendes Landskreds arbejder både lokalt og nationalt for at forbedre læreruddannelsen i hele Danmark. Herunder kan du få et overblik over kredsens struktur.

Lærestuderenes Landskreds (LL) er en kreds i Danmarks Lærerforening, der har fokus på lærerstuderende i hele Danmark. I LL vælges forpersonskab, forretningsudvalg og hovedbestyrelse hvert år på årsmødet. Herudover består kredsen af et sekretariat og en række aktive medlemmer på uddannelserne.

LL-klubben – din lokale afdeling

Det lokale arbejde er vigtigt i Lærerstuderendes Landskreds. LL-klubbernes overordnede mål er at varetage de lokale medlemmers interesser – det politiske såvel som det sociale på uddannelsesstederne.

Læs mere om LL-klubberne

Hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen består af daglig ledelse, forretningsudvalget og en repræsentant fra hver klub. Hovedbestyrelsen mødes en gang i kvartalet, og har til opgave at tage stilling til organisationens kvartalsregnskab samt et til to politiske temaer. Hovedbestyrelsen er organisationens øverste myndighed mellem årsmøderne.

Forretningsudvalget

Forretningsudvalget består af 5 medlemmer samt daglig ledelse. Forretningsudvalget står hovedsageligt for at varetage den politiske og organisatoriske drift af LL i dagligdagen. Forretningsudvalget behandler løbende aktuelle sager og arbejder hele tiden på at udvikle LL’s politiske profil. Eksempler på forretningsudvalget arbejdsområder er planlægning af organisationens deltagelse på folkemødet, behandling af ansøgninger til aktivitetspuljen samt opstart af samarbejdsprojekter med Danmarks Lærerforening.  

Læs mere om forretningsudvalget

Daglig ledelse

Den daglige ledelse består af forperson og næstforperson, som har ansvaret for den daglige drift og ledelse af organisationen. Forperson og næstforperson holder orlov fra deres læreruddannelser og er fuldtidsfrikøbt for en etårig valgperiode. På den måde kan den daglige politiske ledelse bruge al den tid, det kræver, på at varetage tillidsposten i organisationen. Man har som udgangspunkt mulighed for at blive genvalgt én gang og dermed sidde på en for- eller næstforpersonspost i to år sammenlagt.
Både forperson og næstforperson er en del af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen.
Forpersonen har udtaleret og er derfor som udgangspunkt den person, som udtaler sig på LL’s vegne.
Derfor skal man som forperson være klar på at deltage i debatter, interviews og møder med vores samarbejdspartnere.

Årsmøde

Årsmødet er LL’s øverste besluttende myndighed. Årsmødet afholdes en gang om året og påbegyndes den første fredag i november måned. Til årsmødet bliver forpersonskabet, forretningsudvalget og hovedbestyrelsen valgt. Samtidigt bliver retningslinjerne for det følgende års politiske arbejde defineret.

Sekretariatet

LL har et professionelt sekretariat, som tager sig af henvendelser fra medlemmer og understøtter hovedbestyrelsens arbejde. Sekretariatet varetager desuden opgaver som web, kommunikation, presse, økonomi og administration.

Læs mere om sekretariatet

Kontakt os

Copyright © 2020 LLNET - alle rettigheder forbeholdes